|
|
 |
 |
Tjenestemandspension
Tjenestemandspensionen er en pensionsform som hører til tjenestemændene, deres ansættelsesform og deres aflønningsform. Der kan dog forekomme andre grupper af ansatte end tjenestemænd, der som en reminiscens af tidligere ansættelsesforhold og aftaler optjener tjenestemandspension.
Tjenestemandspensionen er en tilsagnspension. Det vil sige, at der ikke er en ”pengetank” hvor der lægges penge til side, sådan som det kendes fra andre pensionsopsparinger. Ansættelsesmyndigheden har med en tjenestemandspension givet sit tilsagn til, at tjenestemandspensionen kommer til udbetaling efter de regler, der nu findes herfor.
Se lov om tjenestemandspension.
Tjenestemandspensionens størrelse er afhængig af, hvilket løntrin tjenestemanden pensioneres fra, samt hvor mange pensionsår der er optjent. Via Personalestyrelsens hjemmeside kan du se din aktuelle status på tjenestemandspensionen.
I venstremenuen findes de aktuelle satser, der er gældende for tjenestemandspensionen og udregningen herfor.
Spørgsmål vedrørende pension for tjenestemænd henvises til konsulent Per Christensen.
|
|
 |
 |
|
|  |