 |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
 |
Personale- og ledelsespolitik |
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
 |
|
Personale- og ledelsespolitik
14. februar 2007 - Vurdering og honorering af god personaleledelse
|
 |
|
CFU og Personalestyrelsen afrapporterer nu fra partsprojektet om vurdering og honorering af personaleledelse.
Udgangspunktet for projektet er en erkendelse af, at god personaleledelse har en direkte kobling til såvel medarbejdernes trivsel som arbejdsklimaet. Det er forhold, som har afgørende betydning for effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen og muligheden for at skabe attraktive arbejdspladser i staten. |
|
Inspirationskataloget: "Fokus på vurdering og honorering af personaleledelse, -inspiration til statslige arbejdspladser" indeholder en række praktiske råd og oplysninger baseret på "14 good practice cases". Formålet med inspirations-kataloget er at vise nogle af de forskellige veje, statslige institutioner kan vælge til at sætte fokus på personaleledelse, vurdere og måle personaleledelse samt honorere herfor.
Læs publikationen (pdf-fil, 2 MB).
Inspirationskataloget er ment som en appetitvækker. Har man lyst til og interesse for at dykke længere ned, så kan man læse den tværgående rapport: "Good practice undersøgelse" (pdf-fil, 358 kB) samt bilagsrapport: "14 good practice cases" (pdf-fil, 407 kB).
Inspirationskataloget forventes udsendt i trykt form til samtlige samarbejdsudvalg. Det trykte Inspirationskatalog kan bestilles hos Schultz Distribution på telefon 43632300 eller på E-mail: schulz@schultz.dk.
|
1. november 2006 - Motivation - vejen til en attraktiv arbejdsplads
Personalestyrelsen udgav den 31. oktober publikationen "Motivationsundersøgelsen 2006 - vejen til en attraktiv arbejdsplads. Det skete ved en konference i København, hvor bl.a. CFUs næstformand Tommy Agerskov Thomsen holdt en tale. Se talen (pdf-fil, 17 kB). CFU finder, at det er en spændende undersøgelse, og der opfordres til at undersøgelsen bruges til at udpege de fremtidige indsatsområder. Der peges bl.a. på:
- Der er et godt grundlag for at udvikle gode statslige arbejdspladser, da medlemmerne er motiverede og engagerede i arbejdet, men det er Finansministeriets ansvar at sikre at staten har de rette udviklingsmuligheder.
- Personalestyrelsen og CFU skal i fællesskab sige, at vi har brug for dygtige lokale ledelser, som fastlægger strategier for udviklingen af gode statslige arbejdspladser.
- Vi har fælles interesse i at udvikle et omdømme af arbejdspladserne som værende attraktive af hensyn til rekrutteringen.
- Personalestyrelsens og CFUs indsats via kompentencepakker m.m. har været rigtigt. Det er fortsat vigtigt at implementere kompetencestrategier og gennemføre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på alle arbejdspladser.
Du kan finde undersøgelsen og andet materiale vedrørende undersøgelsen på Personalestyrelsens hjemmeside.
|
12. september 2006 - Motivation - vejen til en attraktiv arbejdsplads!
Under denne overskrift præsenterer Personalestyrelsen på motivationskonferencen den 31. oktober 2006 hovedresultaterne fra en omfattende undersøgelse blandt 8.600 repræsentativt udvalgte medarbejdere.
Konferencen henvender sig specielt til personalechefer- og medarbejdere, tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg.
Spørgeskemaet til undersøgelsen er udarbejdet af Personalestyrelsen i dialog med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
CFU deltager ligeledes i arbejdet med opfølgningen på undersøgelsen og ser frem til, at besvarelserne vil give et solidt fundament af viden om de statsansattes synspunkter og holdninger. Det vil der kunne drages nytte af ikke kun lokalt på de enkelte arbejdspladser men også centralt, når vi drøfter den videre udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.
På konferencen vil Finansminister Thor Pedersen tale om motivation og attraktive arbejdspladser og du vil kunne høre CFUs næstformand Tommy Agerskov Thomsen tale under overskriften " Udvikling, motivation og medbestemmelse på arbejdet?".
CFU opfordrer til deltagelse i konferencen.
Se nærmere.
|
19. maj 2006 - Er staten en attraktiv arbejdsplads? Personalestyrelsen indleder i dag en større undersøgelse af motivation og arbejdstilfredshed i staten. CFU opfordrer medlemmerne til at besvare spørgeskemaet. 13.000 repræsentativt udvalgte medarbejdere får nemlig et brev fra finansminister Thor Pedersen og direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen, med en opfordring til at svare på en række spørgsmål om deres holdning til jobindhold, løn- og ansættelsesvilkår, mangfoldighed, kompetenceudvikling og ledelse. Planen er desuden at spørge over 1.700 privatansatte og knap 1.000 unge om deres syn på en række af de samme forhold. Til de statslige ledere stilles endvidere en række spørgsmål om lederrollen og ledelsesudfordringer. "Formålet med undersøgelsen er at få et bedre kendskab til, hvad der motiverer de statsansatte," siger direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen. "Det vil give os et solidt grundlag for at udvikle statens personale- og ledelsespolitik og kunne forbedre mulighederne for rekruttering og fastholdelse." Spørgeskemaet er udarbejdet af Personalestyrelsen i dialog med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). "Jeg vil stærkt opfordre til at besvare spørgeskemaet, hvis man er en af de heldige, der får det," siger formanden for CFU, Peter Waldorff. "Besvarelserne vil give os et solidt fundament af viden om de statsansattes synspunkter og holdninger. Det vil vi kunne drage nytte af ikke kun lokalt på de enkelte arbejdspladser men også centralt, når vi drøfter den videre udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere." Med brevet til de 13.000 medarbejdere følger et personligt password til det elektroniske spørgeskema. Besvarelsene behandles fortroligt og anonymt af Rambøll Management, der gennemfører undersøgelsen. Resultaterne offentliggøres i en publikation og på en konference den 31. oktober.
|
25. november 2004 - Personalestyrelsen og CFU har udarbejdet en vejledning om de regler, der gælder om medarbejdernes medindflydelse og vilkår i forbindelse med udbud og udlicitering af opgaver fra statslige institutioner - læs vejledningen her
3. september 2004 - Personalestyrelsen og CFU har offentliggjort resultatet af undersøgelsen om fastholdelse og udvikling af erfarne medarbejdere - læs artiklen her
17. juni 2003 lancerede Personalestyrelsen en ny Personale- og ledelsespolitik.
CFU og Personalestyrelsen samarbejder om implementeringen af den nye politik. På denne side bliver der bragt nyheder herom.
Dialog om den lokale personale- og ledelsespolitik - Personale- og ledelsespolitikken sat i spil Bliv indført i statens personale- og ledelsespolitik 2003 og få klarlagt, hvor I har behov for at udvikle jeres lokale politik.
- Inspiration til dialog Få gode råd og værktøjer til at udvikle jeres lokale personale- og ledelsespolitik.
|
 |
 |
|
|  |